
Din Fremtidsvej
‘Din Fremtidsvej’ er podcasten, der gør det lettere at finde rundt i valgene efter folkeskolen – uanset om du overvejer 10. klasse, en gymnasial retning eller en erhvervsuddannelse.
I hver episode dykker vi ned i et konkret emne: fra grundforløb og lærepladssøgning til gymnasieuddannelser, 10. klasse og uddannelsesreformen. Og når vi kommer til erhvervsuddannelserne, zoomer vi ind på brancher som byggeri, industri, medie, skønhed og meget mere.
Du møder elever, lærere og vejledere, der deler deres oplevelser og giver dig indblik i, hvordan hverdagen og mulighederne ser ud i praksis.
Lyt med og bliv klogere på dine – eller dit barns – veje til uddannelse og karriere.
Din Fremtidsvej
Forstå 10. klasse
Hvad er 10. klasse – og hvad kan du bruge det til?
I denne episode ser vi nærmere på 10. klasse: Hvad går det ud på, hvem vælger det – og hvilke muligheder giver det dig bagefter?
Vi har inviteret teamleder Elma samt eleverne Katja og Philip i studiet. De fortæller om hverdagen i 10. klasse, hvorfor de har valgt det – og hvad man får ud af et ekstra skoleår.
Lyt med, og find ud af, om 10. klasse kan være det rigtige valg for dig.