
Din Fremtidsvej
‘Din Fremtidsvej’ er podcasten, der gør det lettere at finde rundt i valgene efter folkeskolen – uanset om du overvejer 10. klasse, en gymnasial retning eller en erhvervsuddannelse.
I hver episode dykker vi ned i et konkret emne: fra grundforløb og lærepladssøgning til gymnasieuddannelser, 10. klasse og uddannelsesreformen. Og når vi kommer til erhvervsuddannelserne, zoomer vi ind på brancher som byggeri, industri, medie, skønhed og meget mere.
Du møder elever, lærere og vejledere, der deler deres oplevelser og giver dig indblik i, hvordan hverdagen og mulighederne ser ud i praksis.
Lyt med og bliv klogere på dine – eller dit barns – veje til uddannelse og karriere.
Din Fremtidsvej
Forstå lærepladssøgning - for virksomheder
I denne episode zoomer vi ind på lærepladssøgning – set fra virksomhedens perspektiv.
Overvejer du – eller din virksomhed – at tage en lærling ind, men er i tvivl om, hvordan processen foregår, eller hvad I skal være opmærksomme på? Så er denne episode for jer.
Vi har inviteret virksomhedskonsulent Tonnie i studiet til en konkret og inspirerende snak om alt det, man som virksomhed bør vide.