
Din Fremtidsvej
‘Din Fremtidsvej’ er podcasten, der gør det lettere at finde rundt i valgene efter folkeskolen – uanset om du overvejer 10. klasse, en gymnasial retning eller en erhvervsuddannelse.
I hver episode dykker vi ned i et konkret emne: fra grundforløb og lærepladssøgning til gymnasieuddannelser, 10. klasse og uddannelsesreformen. Og når vi kommer til erhvervsuddannelserne, zoomer vi ind på brancher som byggeri, industri, medie, skønhed og meget mere.
Du møder elever, lærere og vejledere, der deler deres oplevelser og giver dig indblik i, hvordan hverdagen og mulighederne ser ud i praksis.
Lyt med og bliv klogere på dine – eller dit barns – veje til uddannelse og karriere.
Din Fremtidsvej
Forstå lærepladssøgning og kvoteuddannelser
I denne episode får du konkrete råd og ærlige erfaringer fra både fagfolk og elever, der selv har været igennem processen.
Virksomhedskonsulent Tonnie fortæller, hvad virksomhederne lægger vægt på, forklarer de forskellige typer uddannelsesaftaler – og giver dig indblik i kvoteuddannelser, som har særlige adgangskrav.
Du møder også Vito, der er i lære som tømrer, og Rebecca, der er mediegrafikerelev på en kvoteuddannelse. De deler deres vej til læreplads og giver gode råd videre fra deres egne oplevelser.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan du søger – og får – en læreplads, og hvad du skal være særligt opmærksom på undervejs.